Kanelsnegle i fad

Laver ca. 20 små eller 16 store

  • DEJEN
  • 50g gær
  • 2 dl lun mælk (gerne sød)
  • 50g sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 æg
  • 525g hvedemel + evt.
  • 100g blødt smør i små tern
  • FYLDET
  • 200g blødt smør
  • 200g brun farin
  • 2 spsk kanel
  • PENSLING
  • 1 æg, sammenpisket

Rør gæren ud i mælken sammen med salt. Bland sukker og æg i blandingen og rør æggene godt ud.
Ælt sammen med melet – hold lidt tilbage og se konsistensen undervejs. Ælt smøret i så det bliver blandet godt ud i dejen. Den må gerne være lidt “glat” og virke fedtet.

Dæk dejen til og lad den hæve lunt i 1.5 time. Imens kan du forberede fyldet ved at røre ingredienserne sammen med en gaffel. Det skal være helt homogent og kunne smøres ud.

Rul den hævede dej ud i en plade på ca. 30×50 cm. Smør fyldet jævnt ud på dejen; men efterlad 2 cm langs den lange side uden fyld.
Rul nu dejen sammen fra den lange kant mod den kant uden fyld. Så du får en roulade på ca. 1/2 m 🙂

Skær sneglene ud i det ønskede antal – forslag ca. 2.5-3cm tykke. Stil dem i et fad foret med bagepapir – lad der være 1.5 cm mellem dem, så de kan hæve.

De skal nu hæve tildækket i 45 minutter. Derefter skal de pensles med sammenpisket æg og bage ved 200 gr alm. ovn i ca. 15 minutter.