Laver vel til ca 8 personer – tilbehør til f.eks. pulled pork
- ½ lille hvidkål
- 3-4 gulerødder
- 2 stængler bladselleri
- 100 g mayonnaise
- 200 g yoghurt naturel
- 1 spsk dijon sennep
- salt og peber
- ca. 1/2 tsk sukker
Riv gulerødder, hvidkål og blegselleri groft. Rør mayonnaise og yoghurt sammen med sennep og smag til med salt, peber og lidt sukker.
Hvis dressingen er lidt for tyk, kan man give den en sjat fløde, eller mælk, hvis man er i dét humør.
De revne grøntsager vendes i dressingen, og det hele sættes på køl. Salaten må gerne stå og trække i en times tid. Smag lige på salaten inden den serveres, det kan være, den skal krydres lidt mere.